Spring til hovedindhold
Baggrundshistorie

Fra lokalt værksted til verdensleder i akselopretning

MarineShafts udvikling fra et lokalt maskinværksted til en global aktør inden for maritim reparation og ingeniørarbejde er en fortælling om vedholdenhed, teknisk nytænkning og strategisk vækst

Knud og sin far Svend Peter oprettede aksler
Begyndelsen

MarineShaft – bygget på styrke og innovation

Historien starter i slutningen af 1960’erne hos Ove Christensen A/S – et firma grundlagt i 1938 i Hirtshals. Dengang var beskadigede propelleraksler ensbetydende med dyre og tidskrævende udskiftninger.

Men en ny metode til at rette bøjede aksler var under udvikling – en banebrydende løsning, der markant reducerede nedetid for skibsoperatører.

Selvom metoden i starten ikke var godkendt af klasseselskaber, viste den sig at være yderst effektiv, og rygtet spredte sig hurtigt i branchen.

Svend Peter koldopretter en rorstamme
Gennembruddet

Godkendelse fra klasseselskaber

Efter omfattende tests hos Teknologisk Institut var Bureau Veritas i 1972 det første klasseselskab til officielt at godkende retteprocessen. Snart fulgte flere klasseselskaber trop, hvilket ændrede standarderne for maritim vedligeholdelse.

Certificeringen omfattede test af tre stålprøver:

  1. En ny aksel
  2. En aksel som blev bøjet og rettet to gange
  3. En aksel som blev bøjet og rettet fem gange

Akslerne blev sendt til Dansk Teknologisk Institut, som skar prøver fra akslen til grundig analysering af metallets kemiske egenskaber efter retning. Prøverne gennemgik analyse for strukturelle ændringer, styrketest og kærv-slagprøve, og resultaterne bekræftede, at metallet stadig opfyldte kravene til permanent klassegodkendelse.

Svend Peter and Knud in the early days
Nyt værksted på Pier 2

Vækst og etablering af Pier 2

I 1976 stod en ny maskinfacilitet klar på Pier 2 i Hirtshals, hvor Ove Christensen A/S rykkede ind. Værkstedet blev udstyret med større maskiner, herunder en 6-meter drejebænk og en specialbygget presse. Udvidelsen afspejlede virksomhedens ambitioner – selvom nogle stillede spørgsmål ved behovet for så avanceret udstyr.

I løbet af det næste årti blev værkstedet kendt for sit kvalitetsarbejde inden for motor- og propellerreparationer, rorservice og generel skibsvedligeholdelse.

Opretning af aksel ved hydraulisk presse
Gammelt havnebillede af Hirtshals Havn
Forretningsmæssig succes og rebranding

Op- og nedture

I begyndelsen af 1980’erne oplevede virksomheden stor vækst. Retning af aksler blev markedsført intensivt, og i et rekordår blev omkring 150 aksler rettet.
I 1987 blev Ove Christensen A/S omdøbt til OC Marine for at styrke det internationale brand. Virksomheden drev også Hirtshals Skibsværft og udvidede sin ekspertise inden for skibsbygning og reparation.

Men slutningen af årtiet bød på udfordringer. Økonomiske og driftsmæssige problemer truede med at lukke virksomheden. OC Marine gik aldrig officielt konkurs, men blev opløst og solgt fra i dele. Kun maskinværkstedet på Pier II forblev aktivt.

I starten af 1990’erne opkøbte Wärtsilä både skibsværftet og resterne af OC Marine. En kort genoplivning fandt sted under lokal ledelse, med fokus på mobil bearbejdning og reparationer ombord.

Reklame for Ove Christensen A/S
Et nyt kapitel

MarineShaft A/S etableres i 2004

Knud Andersen etablerede MarineShaft A/S i juni 2004 i det lille værksted (tidligere Ove Christensen A/S) med begrænset maskinpark – men med én unik ressource: en hydraulisk presse til koldopretning. Kort efter indtrådte Anders Jensen som investor og meddirektør i MarineShaft.

De ansatte de dygtigste reparationsspecialister til at realisere drømmen om at koldrette og reparere beskadiget fremdrivnings- og rorstyringsudstyr til den maritime industri verden over. 

Fra 4 til 100 medarbejdere
Med de mange årtiers erfaring og et stærkt ry for teknisk ekspertise etablerede MarineShaft A/S sig hurtigt på det globale maritime marked. En af virksomhedens særlige styrker var den løbende udvikling og certificering af sine reparationsmetoder, herunder opretning som i dag stadig er vores niche kompetence.

De 4 der startede MarineShaft op
Udvidelse og modernisering

Strategisk vækst

MarineShafts succes førte hurtigt til ekspansion. I 2008 blev en 7 hektar stor grund erhvervet i udkanten af Hirtshals, og et moderne 1.600 m² værksted blev opført med kraner, der kunne løfte op til 100 tons.
Allerede året efter blev en ny lagerhal bygget, og i 2020 blev værkstedet udvidet med yderligere 60 meter. Krankapaciteten blev samtidig fordoblet til 200 tons.

Da Wärtsilä besluttede at lukke sin Hirtshals-afdeling i 2013, opkøbte MarineShaft de tomme bygninger og maskiner – ikke af nødvendighed, men som et strategisk træk for at styrke sin position.

Udvidelse på Silvervej
Kursen er sat

En lovende fremtid

Begge grundlæggere af MarineShaft er aktivt involveret i virksomhedens drift og udvikling.
Anders Jensen fungerer som administrerende direktør og arbejder tæt sammen med ledelsteamet og bestyrelsen for at sikre MarineShafts rette kurs og vækst.

Med et solidt erfaringsgrundlag og et stærkt fokus på kvalitet er MarineShaft særdeles godt rustet til at imødekomme kravene fra den globale maritime industri – både nu og i fremtiden.

📸 Billedet viser Danmarks Kong Frederik 10. sammen med MarineShafts ejere, Anders Jensen og Knud Andersen, under hans besøg i 2010, hvor han stadig var kronprins.

Kong Frederik omgivet af Ander og Knud - grundlæggerne af MarineShaft