Selv de største skævheder på skrueaksler og rorstammer kan rettes!
Vi er internationalt anerkendt for vores klassegodkendte opretningsteknik, der gør det muligt at rette selv svært bøjede rorstammer og aksler. En løsning, der er både hurtig, økonomisk og bæredygtig sammenlignet med nyproduktion.
Vores moderne værksteder i Hirtshals er udstyret til at levere reparationer i absolut topklasse. Med drejebænke med kapacitet på op til 27 meter aksler og kraner med løftekapacitet på 200 ton kan vi håndtere store og komplicerede opgaver.
