Spring til hovedindhold
Korrosionsbeskyttelse

Coating af aksler for beskyttelse mod slidtage og saltvand

coating af aksler
Overfladeskader på vandsmurte aksler

Korrosionsbeskyttelse med holdbare coating løsninger 

Vandsmurte propelleraksler er konstant udsat for et hårdt miljø i havvand. Med tiden medfører dette korrosion, tæring og mekanisk slitage, især i lejeområderne. Disse skader reducerer akslens styrke og bør udbedres, inden de udvikler sig kritisk.

Hos MarineShaft er vi specialister i at renovere korriderede og slidte aksler og rorstammer  ved hjælp af coating, svejsning og laser cladding.

Vores coating og svejsemetoder er klassegodkendte, og vi har omfattende erfaring med reparation og svjesning af aklser. 

Pitting on propeller shaft
Philyclad

Philyclad-coating af propelleraksler

Vi anvender Philyclad til coating af aksler. Phillyclad er en tokomponent, korrosionsbestandig epoxy, udviklet til langtidsbeskyttelse af vandsmurte aksler.

Coating påføres som et fiberforstærket materiale, der forhindrer indtrængning af havvand og beskytter akslens overflade mod korrosion.

Philyclad er ikke giftig. Den er let at påføre og binder effektivt til akseloverfladen, samtidig med at den tåler både konstant havvandspåvirkning og mekanisk slitage.

Coating on rudder stock
Klassegodkendt robotsvejsning

Laser Cladding

Vores robotstyrede laser cladding-udstyr kan reparere beskadigede akseloverflader ved at pålægge en korrosions- og slidstærk legering med metallurgisk binding.

Metoden genopbygger det mistede materiale, som følge af tæring eller mekanisk slitage, og med laser cladding genskabes akslens oprindelige dimensioner.

Vores laser cladding-metode er godkendt af klasseselskaberne og reducerer reparationstiden med flere dage, samtidig med at den sikrer høj præcision, minimalt varmepåvirkning og enestående modstand mod fremtidige skader.

Vi kan påføre flere lag – hvert med en tykkelse på ca. 0,8 mm.

Læs mere om laser cladding
Laser Cladding
Effektive svejsemetoder

MIG og SAW svejsning 

Som alternativ til laser cladding eller epoxypålægning tilbyder vi MIG- og SAW-svejsning til reparation og renovering af akseloverflader. Begge metoder er velegnede, når der skal påføres større mængder materiale, da de kan opbygge 5 mm eller mere i én arbejdsgang – uden behov for efterfølgende varmebehandling.

MIG-svejsning anvendes typisk til aksler med en diameter på under 300 mm. Metoden gør det muligt at påsvejse rustfrit stål på standard kulstålaksler, som ofte benyttes til rorstammer, propelleraksler og industrielle spilaksler.

SAW-svejsning
Til aksler med en diameter på over Ø300 mm anvender vi SAW (Submerged Arc Welding), der hurtigt og ensartet kan påføre materialet.

Vedligeholdelse af rorstammer

Epoxy coating af rorstammer

Vi anvender en tokomponent epoxy-coating som korrosionsbeskyttelse af rorstammer. Coatingen danner en stærk barriere mod havvand og slitage og bidrager til at holde rorstammens overflade i god stand.

Epoxy coating påføres som en del af renoveringsprocessen for at forlænge levetiden og reducere fremtidigt vedligehold.

Metoden kan også anvendes på propelleraksler og andre komponenter.

Læs mere om reparation af rorudstyr
Rorstamme reparation og coating
Hvis reparation ikke er en mulighed

Nyfremstilling af aksler, rorstammer og andre komponenter

Vi tilbyder fremstilling af nye propelleraksler, mellemaksler og rorstammer m.v. 

Derudover udskifter vi foringer og andre ror og propellerdele. For at tilbyde kort leveringstid har vi altid materiale på lager til aksler, rorstammer, bronzeforinger og andre komponenter. Vi er klar til akutte maskinbearbejdnings- og reparationsopgaver.